EP #7: Udstrækning og mobilitetstræning – for hvem, hvordan og hvorfor?

Rundt om bordet: Thor Stæhr, Emil FuglsangNikolaj Bach og Steffen Fisker.

Er du mobil nok?

I træningsverdenen snakker man rigtig meget om smidighed. Efter Crossfit og vægtløftning er blevet populært, er der kommet større krav til at kunne bevæge sig, og selv en basal bevægelse som at squatte kræver at man har tilstrækkelig god mobilitet.

Mange griber dog mobilitetstræning forkert an, og har misforstået hvordan man i virkeligheden bliver bedre til at bevæge sig.

Mobilitet er nemlig en færdighed som skal optrænes. Din bevægelighed er samtidig meget specifik til de bevægelser du udfører, og smidighed afhænger derfor af meget mere end hvor stive dine muskler og sener er.

Derfor har Steffen og Nikolaj i denne episode fået besøg af Fisker-performance trænerne Emil Fuglsang og Thor Stæhr, der deler ud af deres viden og erfaring omkring mobilitetstræning.

Smidighed, udstrækning og mobilitet – hvordan hænger det sammen?

 

Der er mange myter og misforståelser omkring mobilitet, der ofte forveksles med fleksibilitet. Der er nemlig forskellige typer smidighed/bevægelighed, og hvilke man skal arbejde på (hvis man overhovedet skal det) afhænger af ens målsætning og udgangspunkt.

Derfor kommer vi selvfølgelig omkring de forskellige typer af udstrækning og mobilitetstræning, og hvilke formål de forskellige metoder tjener.

I denne episode får du blandt andet svar på:

  • Hvad er forskellen på mobilitet og fleksibilitet
  • Får du slanke muskler af udstrækning?
  • Mindsker udstrækning ømhed (DOMS)?
  • Har alle brug for mere smidighed?
  • Kan for meget mobilitet være en ulempe?
  • Hvordan ved du om du skal arbejde på din mobilitet?
  • Hvad er forskellen på statisk, dynamisk, og balistisk udstrækning?
  • Hvordan forbedrer du din smidighed inden træning – og generelt?
  • Hvordan får du bedre bevægelighed i squats? (Lyt også til myter om squat i episode 1).

Følg Træningstimen på YouTube:

Nogle emner gør sig bare bedre på video end på podcast. Derfor kan du også følge med i Træningstimen på YouTube, hvor vi deler ud af træningsråd og tekniske tricks til dine øvelser. Følg med her.

Følg Træningstimen på Facebook:

Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her.

Giv os en anmeldelse!

Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes: https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2

Indkøbskurv
Scroll to Top