EP #49: Sådan lærer du at lave pull ups og push ups

Rundt om bordet: Rasmus SkovNikolaj Bach og Steffen Fisker.

Skill unlocked! At tage sin første pull up eller push up er en stor milepæl, og for mange er det en fantastisk følelse at mestre nye skills med sin krop.

Men det er også svært, og kræver at man træner sig op til disse øvelser på den rette måde. I denne episode snakker vi om hvordan du effektivt træner dig op til lave pull ups og push ups (kropshævninger og armstrækkere), og undgår de typiske begynderfejl.

Til denne episode har vi derfor fået fint besøg af Rasmus Skov som er medejer i vores nye center i Kbh (Klub Skov) og rendyrket bevægelses-nørd.

Hold igen med elastikken

 

Når mange vil lære at lave kropshævninger (altså at trække kroppen op til en stang), så laver de pull ups med hjælp i form af en meget stram elastik om fødderne, som hjælper med at trække dem op.

Pull ups med elastik bør dog sjældent være fokus, når man vil træne sig op til at lave en rigtig pull up.

Hvorfor ikke det? Jo, fordi elastikken hjælper mest, når den er udstrakt – altså når man hænger i bunden af kropshævningen. Problemet er bare at det er her man i forvejen er stærkest. Så ved at bruge en elastik, får man mest hjælp i den del af bevægelsen, hvor man har mindst brug for det. Til gengæld får man for lidt hjælp i toppen, og får ofte ikke hele bevægelsen med. Overordnet set er det altså ikke en særlig effektiv øvelse.

Til gengæld kan elastikken være en rigtig fin hjælp i push ups, hvor den matcher bevægelsens styrkekurve meget bedre. Det snakker vi meget mere om i den nye episode, hvor du også lærer hvilke trækkeøvelser, som vi bruger til at træne folk op til at kunne lave pull ups.

Du kan følge Rasmus her:
https://www.instagram.com/rasmus_skov_fitness/

Øvelser vi benævner i podcasten

 

I denne episode får du blandet andet svar på:

  • Hvorfor synes så mange det er fedt at mestre kropsvægtsøvelser?
  • Hvordan lærer man at lave mange pull ups og push ups, hvis man ikke engang kan lave én? (Det kan de fleste nybegyndere ikke)
  • Kan man ikke bare lave pulldowns i maskinen, for at blive stærk nok til pull ups?
  • Hvorfor fungerer elastikken godt til push ups, men ikke pull ups
  • Hvad er de bedste øvelser til at træne dig op til pull ups og push ups – og i hvilken rækkefølge bør de introduceres?

Følg Træningstimen på YouTube:

Nogle emner gør sig bare bedre på video end på podcast. Derfor kan du også følge med i Træningstimen på YouTube, hvor vi deler ud af træningsråd og tekniske tricks til dine øvelser. Følg med her.

Følg Træningstimen på Facebook:

Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her.

Giv os en anmeldelse!

Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes: https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2

Indkøbskurv
Scroll to Top