EP #40: Sex og træning – lagengymnastik for løftere

Rundt om bordet: Emma KaalundNikolaj Bach og Steffen Fisker.

I denne episode skal vi snakke om lagengymnastik – den sjove form for cardio.

Sex er godt. Træning er godt.
Men er de også gode for hinanden? Passer det at man ikke må knalde dagen inden en konkurrence? Hvor meget forbrænder man ved et godt knald? Kan man booste sin sexlyst gennem træning og kost? Hvordan påvirker fysisk aktivitet vores fertilitet?

I denne episode snakker Steffen, Emma og Nikolaj om sex og træning, afliver myter, og svarer på lumre spørgsmål fra lytterne. Lyt med på eget ansvar!

Lagengymnastik for løftere

 

Al fysisk aktivitet er sundt. Også sex. Lad os bare sige sex er sjov cardio.

I denne episode omtaler vi blandt andet et nyt videnskabeligt studie, hvori man undersøgte hvor meget folk forbrændte under sex. Her fandt forskerne at forsøgsdeltagerne forbrændte mellem ca. 50-200 kcal på en omgang samleje.
Hvor man ligger må jo så afhænge af hvor længe, og hvor aktivt man boller. I artiklen forsikrer forskerne i hvert fald om at alle forsøgsdeltagere opnåede orgasme. True story.

Man undersøgte også hvorvidt det at knalde aftenen forinden, påvirkede træningen negativt næste dag. En påstand man ofte hører i sportsmiljøet (fx inden for boksning og fodbold) er nemlig at sex forringer præstationsevnen. Men passer det? Det ser vi nærmere på.

Et andet studie har undersøgt hvad der sker med testosteronniveauet, når man hverken dyrker sex eller onanerer. Og interessant nok så man en stigning på næsten 150 % på syvendedagen for seksuel afholdenhed.

Men har det nogen betydning for dine træningsresultater? I denne episode ser vi nærmere på alle tænkelige og ikke-tænkelige spørgsmål om sex og træning, som i lyttere har sendt ind til os.

Rundt om bordet i denne episode er værterne på Træningstimen Steffen Fisker og Nikolaj Bach, samt Emma Kaalund. For, let’s face it, Emma er træner på vores Mommypower bootcamp, og hvis folk boller noget mere, så får hun også flere kunder.

I denne episode får du blandet andet svar på:

  • Passer det at man ikke må knalde dagen inden en konkurrence?
  • Hvor meget forbrænder man ved et godt knald?
  • Kan man booste sin sexlyst gennem træning og kost?
  • Hvordan påvirker fysisk aktivitet vores fertilitet?
  • Kan sex forbedre søvn og restitution?
  • Er rødbeder det nye viagra?

Følg Træningstimen på YouTube:

Nogle emner gør sig bare bedre på video end på podcast. Derfor kan du også følge med i Træningstimen på YouTube, hvor vi deler ud af træningsråd og tekniske tricks til dine øvelser. Følg med her.

Følg Træningstimen på Facebook:

Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her.

Giv os en anmeldelse!

Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes: https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2

Indkøbskurv
Scroll to Top