EP #51: Den sultne hjerne – hvad er det i maden, som får os til at overspise?

Rundt om bordet: Nikolaj Bach og Steffen Fisker.

Hvad er det i maden, som får os til at overspise?

Vores hjerner er designet til at søge kalorier. Det betyder at man også kan designe mad til at være meget let at overspise, gennem den rette kombination af ingredienser og smage.

I denne podcast snakker vi om hvad det er i maden, som får os til at overspise, og med udgangspunkt i bogen “The Hungry Brain”, diskuterer vi hvordan vi skal forholde os til vores sultne hjerner, og de madvarer som “snyder” os.

Vores sultne hjerne

 

Vi har en kaloriesøgende hjerne.

Årsagen er at vores hjerner er udviklet i et miljø, hvor der var knaphed af mad. At finde og indtage kalorier har været nøglen til vores overlevelse.

Denne adfærd ser man stadig hos stammesamfund den dag i dag. I et måltid kan de spise buskfulde af appelsiner, drikke over en liter honning, eller spise kilovis af kød!

Men madmiljøet i den moderne verden har ændret sig. Nu er der ikke knaphed, men overflod af kalorier.

Og ikke nok med tilgængeligheden af kalorier er eksploderet. Der findes et væld af madvarer, der smagsmæssigt er designet og koncentreret på en måde, som vores hjerner har svært ved at modstå.

Det er primært 3 ingredienser, der øger ”velsmagen” (palatabilitet) og kalorietætheden, og som i kombination skaber såkaldte hyperpalatable, ultraforarbejdede nydelsesfødevarer:

Sukker, fedt og salt (og umami, men denne smag er ikke så velundersøgt i forhold til kalorieindtag).

Sukker

Sukker giver sødme og øger kalorietætheden. Men modsat hvad man ofte hører om ”sukkerafhængighed”, så er vores smagspræference for sødme faktisk ikke så kraftig som for fedt eller salt (se fx dette studie).

Og når vi kommer til at overspise søde fødevarer, indgår sukker næsten altid i kombination med fedt – fx i bagværk, is eller chokolade, der alle indeholder flere kalorier fra fedt, end kulhydrat.

Fedt

Med 9 kcal pr. g er fedt over dobbelt så energitæt som protein eller kulhydrat (inklusiv sukker), der indeholder 4 kcal pr. g.
Tilsat fedt (fx fra olie) er en ingrediens i rigtig mange forarbejdede kalorietætte fødevarer, og den øgning i kalorieindtaget der er årsagen til den moderne globale fedmeepidemi stammer primært fra netop fedt.

Salt

Salt indeholder ikke kalorier, og vores smagspræference for salt, skyldes altså ikke behovet for kalorier (hvad der i stedet kan være årsagen, snakker vi om i podcasten). Ikke desto mindre spiser vi flere kalorier hvis man fx har saltet et fedt måltid, end hvis der ikke er tilsat salt (se fx dette studie). Og i næsten alle nydelsesfødevarer, som ikke er søde (chips, burger, pizza, etc), er der netop tilsat store mængder salt.

I denne episode får du blandet andet svar på:

  • Hvilke 10 fødevarer overspiser folk mest?
  • Hvorfor har vi en ”sulten” hjerne?
  • Hvorfor spiser vi mere, når der er en kombination af smage eller madvarer?
  • Er løsningen bare at forbyde nydelsesfødevarer for sig selv? (spoiler: nej!)
  • Hvordan forholder vi os til de kalorietætte fødevarer, som vi lettere overspiser?

Følg Træningstimen på YouTube:

Nogle emner gør sig bare bedre på video end på podcast. Derfor kan du også følge med i Træningstimen på YouTube, hvor vi deler ud af træningsråd og tekniske tricks til dine øvelser. Følg med her.

Følg Træningstimen på Facebook:

Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her.

Giv os en anmeldelse!

Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes: https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2

Indkøbskurv
Scroll to Top