Rundt om bordet: Nikolaj Bach og Steffen Fisker.
Hvad er vigtigst, når du vil have resultater af din træning?
De fleste ved at kosten har en afgørende rolle for din træning. Men hvad er det så mere specifikt, som er vigtigt at have på plads? Der er nemlig mange kostparametre som har betydning, men nogle betyder meget mere end andre.
Desværre har mange en tendens til at hoppe direkte videre til de ting, der er mindre vigtige (såsom kosttilskud), og som først betyder noget, når man har styr på basale.
Det er nemlig alt det grundlæggende, som virkelig betyder noget.
Kostpyramiden til styrketræning
I denne episode af Træningstimen ser Steffen Fisker og Nikolaj Bach nærmere på en kostpyramide til styrketrænende. Kostpyramiden er lavet af den amerikanske træner Eric Helms, og den viser på overskuelig vis, hvilke aspekter af kosten, der er vigtigst for din træning.
Og så afspejler den på mange måder, hvordan vi prioriterer vores indsats, når vi arbejder med nye klienter i Fisker-performance.
Derfor tager vi naturligvis også en snak om, hvad pyramiden betyder for din træning i praksis, og hvordan det giver bedst mening at du prioriterer din indsats. Hvad er for eksempel vigtigt, når det kommer til makronæringsstoffer? Og når energibalancen er det vigtigste, betyder det så at du skal tælle kalorier?
I denne episode får du blandt andet svar på:
- Hvordan ser kostpyramiden til styrketræning ud?
- Hvorfor er det samlede kalorieindtaget det vigtigste?
- Er du nødt til at tælle kalorier, for at vide om du er i kalorieunderskud eller -overskud?
- Hvilken betydning har fordelingen af makronæringsstoffer?
- Hvad er mikronæringsstoffer? Og hvordan får du nok af dem?
- Hvorfor er kosttilskud i toppen af pyramiden?
- Hvordan påvirker de forskellige lag i kostpyramiden hinanden? Hvordan kan makronæringsfordelingen fx påvirke energibalancen?
Følg Træningstimen på YouTube:
Nogle emner gør sig bare bedre på video end på podcast. Derfor kan du også følge med i Træningstimen på YouTube, hvor vi deler ud af træningsråd og tekniske tricks til dine øvelser. Følg med her.
Følg Træningstimen på Facebook:
Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her.
Giv os en anmeldelse!
Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes: https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2