#182: Kostpyramiden til træning – de 5 praktiske trin til bedre træningskost

Rundt om bordet: Nikolaj Bach og Steffen Fisker.

Hvad skal man spise når man styrketræner? Hvor meget og hvornår skal man spise? Er fordelingen af protein, kulhydrat og fedt vigtig? Og hvad med vitaminer og kosttilskud?
(Bare rolig, du skal nok få svar på det hele i denne episode)

Og hvad er VIGTIGST? Når man ønsker at forbedre sin kost i forbindelse med styrketræning, så er der enormt mange steder man kan starte. Så mange, at det meget let bliver forvirrende.

Så er det vigtigt at starte der, hvor det rent faktisk gør en REEL forskel. For selvom der er mange ting, man kan fokusere på, så er det ret få ting der virkelig har en effekt – og herefter kan man så optimere, hvis man ønsker det.

Men man får mest ud af at lægge sin indsats der, hvor den betaler sig bedst.

Til dette formål har træningsforskeren og formidleren Eric Helms lavet kostpyramiden til styrketræning – en rækkefølge, der sikrer at man starter med at fokusere på det vigtigste, og derigennem får mest ud af sin træning.

Den snakker vi om i denne episode. Men vigtigere endnu, så omsætter vi de enkelte lag i pyramiden, såsom “kaloriebalance” og “makronæringsstoffer” til konkrete handlingsanvisende guidelines, som du kan tage i brug, hvis du vil forbedre din træning eller resultaterne af den.

Lyt (eller se) med og bliv klogere på træningskost!

 

FØLG TRÆNINGSTIMEN PÅ YOUTUBE:

Nogle emner gør sig bare bedre på video end på podcast. Derfor kan du også følge med i Træningstimen på YouTube, hvor vi deler ud af træningsråd og tekniske tricks til dine øvelser. Følg med her.

FØLG TRÆNINGSTIMEN PÅ FACEBOOK:

Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her.

GIV OS EN ANMELDELSE!

Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes: https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2

Indkøbskurv
Scroll to Top