Få oplæst artiklen her:

Skrevet af: Michelle Lindop
Oplæst af: Steffen Fisker

Vores motions- og træningsvaner ændrer sig, når vores omgivelser forandrer sig. Nedlukningen grundet COVID-19 påvirkede i foråret 2020 danskernes idrætsdeltagelse og motionsvaner, fordi faciliteter lukkede ned og fællesskaber blev begrænset med forsamlingsforbud. Det har jeg skrevet en længere artikel om her, hvor jeg går i dybden med tallene og udviklingen fra april til september 2020.

I nærværende artikel følger jeg op på, hvad det har haft af betydning for den nyeste motionsvaner undersøgelse anno 2020 [1], at det foregående år har været præget af nedlukninger.

I det følgende kan du læse om:

• Danskernes idrætsdeltagelse er faldet yderligere
• Flere bruger gå- og vandreture som motionsform – og andre udendørs alternativer
• Fællesskaberne er rykket online
• Hvad med sundheden?
• Fremtidige perspektiver

Ny undersøgelse påvirkes af COVID-19-epidemien

Idrættens Analyseinstitut (IDAN) har siden 1964 stillet danskerne spørgsmålet “Dyrker De sport?” Spørgsmålet er gennem årene blevet justeret en smule, men ikke desto mindre har udviklingen været støt stigende. I 2011 nåede vi et absolut højdepunkt med 64 % fysisk aktive voksne danskere. Men i 2016 dykkede kurven en smule, hvormed 2020-undersøgelsen skulle afgøre, hvorvidt dette var et midlertidigt udsving eller en reel nedgang i antallet af aktive danskere.

Dette spørgsmål blev desværre svært for undersøgelsen at svare på, da COVID-19-pandemien har udfordret danskerne i deres muligheder for at være fysisk aktive. Bl.a. grundet lukkede faciliteter og forsamlingsforbud.

Grundet omstændighederne noterer undersøgelsens forfattere, at de vil følge op på undersøgelsen ad flere omgange i de kommende måneder for at følge udviklingen, når pandemien aftager. IDANs undersøgelse er i øvrigt endnu ikke færdiganalyseret, og der vil være opfølgende udgivelser i løbet af året.

Jeg har i første halvdel af denne artikel koncentreret mig om de foreløbige tal for voksne danskere (+16 år), mens tallene for børn er angivet, hvor det giver mening. Derefter bevæger jeg mig væk fra undersøgelsen og ud i nogle mere generelle spekulationer.

Kurven er faldet yderligere

I 2020 svarer 57 % af de voksne danskerne, at de er fysisk aktive. Det er endnu et signifikant fald, som kan tilskrives, hvad vi har set i forbindelse med pandemiens effekt på idrætsdeltagelsen (beskrevet i tidligere artikel).

For børn ser det ud til, at det ikke nødvendigvis er pandemien, der står bag en lavere idrætsdeltagelse hos dem, men et reelt fald (fra 86 over 83 til 80 % aktive børn i hhv. 2011, 2016 og 2020).

Nedgangen ses hos både mænd og kvinder, unge som gamle, men følger ellers kurverne set fra tidligere år. Andelen af voksne danskere, der svarer “ja, men ikke for tiden” på spørgsmålet, om de dyrker sport eller motion, er størst i “forældre-aldersgruppen” fra 30-39 år, hvilket netop er velkendt fra tidligere undersøgelser.

Gå- og vandreture peaker som motionsform

En af de mest iøjnefaldende forandringer ved dette års undersøgelse er danskernes valg af gå- og vandreture som motionsform (72 %). Styrketræning (35 %), løb (32 %) og anden fitness- og motionstræning (23 %) følger i kølvandet, men er sat tilbage sammenlignet med tidligere år, hvor styrketræning i 2016 blev kåret som den foretrukne motionsform efterfulgt af løb og dernæst gå-/vandreture.

Det hænger med stor sandsynlighed sammen med nedlukningen og ændringer i danskernes vante motionsvaner. Gå- og vandreture afhænger ikke af indendørsfaciliteter og er ikke i nær så høj grad forbundet med at samles i et fællesskab. Det er derfor tilgængeligt trods nedlukning af sportshaller, fitnesscentre osv., samt ikke påvirket af et forsamlingsforbud. 

Ud i kulden!

At flytte sin træning udendørs er for mange blevet nødvendigt for at holde sig i form – selvom den bidende kulde, sne og regn gør oplevelsen lidt mere “spændende” end under normale forhold indendørs 😉

Andre udendørs alternativer til gå- og løbeture skyder også op, fx træningscentre, som bygger udendørsområder, hvor de kan sætte hele maskinparker op udendørs. I Fisker Performance har vi lavet et mere simpelt udendørs-setup, og vi har haft rigtig god respons på dette til personlig træning og Træningsklubben (vores holdkoncept med reduceret deltagerantal). Her kan alle retningslinjer overholdes, mens vores medlemmer kan fortsætte med at opbygge styrke, muskelmasse og en god kondition og stadig stimuleres socialt. 

Vi træner sammen online

Hvad vi kan se af erfaring hos os i Fisker Performance og i fitnessbranchen generelt er brugen af online løsninger for at bevare træningsrutinerne, og især for at vedligeholde den vigtige sociale fællesskabsfølelse omkring træningen. På den måde ser vi, at mange kan holde sig aktiv og træne sammen med andre over Zoom eller på Facebook-live. Det er et godt alternativ, da det bidrager med et socialt element at kunne dele sine træningsoplevelser med andre – ligesom når vi træner sammen på et hold. Det er ikke helt det samme, men det er et godt alternativ for de fleste under disse begrænsende omstændigheder.

Som vi også så i tidligere undersøgelser [2], så har flere danskere anvendt online løsninger til at træne eller købt træningsudstyr til hjemmetræningen i foråret. Det kommer os på en måde til gode, at vi har oplevet en nedlukning i foråret, og nu kan vende tilbage til online træningen med vores hjemmetræningsudstyr. Det er min anekdotiske oplevelse, at flere har holdt modet oppe til at træne udendørs og hjemme, end under den første nedlukning. Vi har været her før, og vi ved lidt bedre, hvordan vi kan holde os i gang.

Men der er bestemt også en risiko for, at der er endnu flere, som er stået af motionsvognen under den nuværende nedlukning, hvilket kan være problematisk for folkesundheden.

Hvad med sundheden?

Der er en vis videnskabelig usikkerhed om, hvordan pandemien kommer til at påvirke danskernes sundhed. Der foreligger efterhånden nogle studier fra rundt omkring i verden, hvor man forsøger at undersøge sundhed fra det fysiske, men også det mentale perspektiv. En ting er nemlig motionsvanerne som påvirker vores fysiske aktivitetsniveau og dermed visse sundhedsmarkører. Men sundhed er som bekendt et helhedsbillede mellem det fysiske, psykiske og sociale [3].

Særligt den mentale sundhed ser ud til at blive påvirket grundet den konstante overhængende frygt for smittespredning, forsamlingsforbud og restriktioner i forhold til, hvor meget og hvorhen man kan bevæge sig, hvem og hvor mange vi må ses med, bekymringer for jobsituation, m.m.

Vi mangler stadig at se flere studier på, hvordan nedlukningerne påvirker danskernes sundhed som en helhed. Men vi kan spekulere:

• Hvis vi bevæger os mindre, øges risici for livsstilssygdomme
• Hvis vi lever i stor grad af usikkerhed og frygt for smitte, øges risici for længerevarende sociale/psykiske mén
• Hvis vi er mere alene og isolerede, øges risici for psykiske lidelser

(Der foretages på nuværende tidspunkt fortsat undersøgelser, bl.a. af Psykiatrifonden [4], der som led i en stor international undersøgelse skal undersøge pandemiens effekt på vores mentale sundhed)

Fremtiden er én dag ad gangen

Mens vaccinerne rulles ud til danskerne, må vi erkende, at vores fremtidsperspektiver er hæmmede. Vi kan ikke forudse, hvordan smittespredningen eller muteringen af COVID-19 forløber flere måneder (eller år) ud i fremtiden. 

Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvornår vi kan returnere til fitnesscentrene eller svømme- og sportshallerne. Men vi kan gå eller løbe en tur. Vi kan træne i stuen via online løsninger sammen med fitnessholdet. Vi kan stadig træne udendørs under skærpede forhold, lige som vi tilbyder i vores personlige træningsforløb. Og vi kan ringe til familie, venner og veninder på Zoom. Vi må gøre det bedste, vi kan for os selv og vores fysiske og mentale sundhed med, hvad vi har af muligheder.

Vi kan godt kigge fremad. Lige nu er fremtidsperspektivet måske bare en enkelt dag ad gangen?

Referencer

[1] IDAN (2020). Lokaliseret d. 14. januar 2021 via: https://idan.dk/vidensbank/downloads/status-paa-danskernes-idraetsdeltagelse-2020/cb5a3970-42f4-4199-ba12-aca800dad3c4

[2] Link til min artikel på STYRKs hjemmeside: https://styrkmig.dk/foerste-locksdowns-effekt-paa-danskernes-motionsvaner/ (kan også lyttes til som indspillet lydfil, se øverst i artiklen).

[3] WHO’s definition af sundhed. Lokaliseret den 14. januar 2021 via: https://www.who.int/about/who-we-are/frequently-asked-questions

[4] Psykiatrifonden. Lokaliseret den 28. januar 2021 via: https://www.psykiatrifonden.dk/nyheder/2020/undersøgelse-hvordan-påvirker-corona-pandemien-dig-fysisk-og-psykisk.aspx