Første lockdowns effekt på danskernes motionsvaner
Få oplæst artiklen her:
Da Danmark lukkede ned den 13. marts 2020, havde det stor betydning for danskernes idrætsdeltagelse og motionsvaner. Vi står nu igen midt i en delvis nedlukning af samfundet. Derfor er det relevant at se på, hvad den første nedlukning havde af betydning for vores træning. Især nu hvor udendørsaktiviteter er yderligt begrænset af vinterkulden.
Mange husker nok nedlukningen i foråret som vanskelig i forhold til at holde motivationen oppe for deres træning i en komplet forandret hverdag. Træning hjemme i stuen eller gå- og løbeture kan for mange ikke helt erstatte det værdifulde i at træne i fitnesscenteret eller i en sportsklub sammen med sine holdkammerater.
For at få et kvalificeret videnskabeligt grundlag for nedlukningens effekt på danskernes fysiske aktivitetsniveau har Idrættens Analyseinstitut (IDAN) undervejs undersøgt, hvordan nedlukningen grundet smittespredning af COVID-19 har påvirket vores idrætsdeltagelse og motionsvaner. Dataindsamlingen er sket gennem spørgeskemaundersøgelser (via Epinion) ad flere omgange: Den 16.-23. april 2020, den 24.-30. juni 2020 og senest i perioden 4.-11. september 2020. Det er der kommet nogle ganske interessante rapporter ud af, som jeg i denne artikel vil gennemgå.
Artiklen fremlægger resultaterne af de tre undersøgelser i kronologisk rækkefølge. Jeg har trukket visse interessante pointer ud, som giver læseren et dybere indblik i, hvordan danskernes idrætsdeltagelse og motionsvaner har forandret sig, når de ydre forudsætninger påvirkes markant, som under nedlukningen. Her skal nævnes både de fysiske rammer som faciliteter og forsamlingsforbud (max 10 personer) samt en kollektiv psykologisk påvirkning i form af frygt og usikkerhed.
Det kan du læse om i denne artikel:
- Forandret hverdag, forandret idrætsdeltagelse
- Faciliteter og fællesskaber er vigtige for danskernes motionsvaner
- Online træning som alternativ?
- Hvem er det, som er mindre aktive – og hvem begynder at være aktive
- Selvvurderet tro på motionsvaner i fremtiden
- Psykologisk påvirkning: Frygt for smitte
- Langsom tilbagevenden til idræt og motion
- Hvad kan vi lære af nedlukningen?
Under nedlukningen: Forandret hverdag, forandret idrætsdeltagelse
I notat 1 fra april måned [1] undersøges det, hvordan det er gået med danskernes idrætsdeltagelse, og om vi gør noget andet, nu hvor mulighederne for fysisk aktivitet er markant forandret.
Nedlukningen betød en akut nedgang i vores idræts- og motionsdeltagelse. Før nedlukningen svarede 55 % af danskerne, at de var fysisk aktive, mens kun 39 % var det i slutningen af april 2020 [1]. Ud af dem, som var aktive før nedlukningen, var i alt 38 % stoppet med at dyrke motion. De 62 %, som fortsat var aktive under nedlukningen, brugte til gengæld lige knap en halv time mindre om ugen på deres motion – fra 5 timer og 21 minutter til 4 timer og 47 minutter om ugen i gennemsnit [1].
Faciliteter og fællesskaber
Én af de store faktorer for, at nedlukningen betød et markant fald i vores idrætsdeltagelse skyldes, at mange er afhængige af tilgængelige faciliteter og fællesskaber for at dyrke motion. Det er i højere grad dem, som før trænede sammen med andre, som under nedlukningen er stoppet med at være aktive [2]. Derudover er styrketræning de seneste år blevet danskernes foretrukne motionsform [3]. Men grundet lukkede faciliteter og forsamlingsforbuddet var det svært for mange at opretholde deres regelmæssige besøg i fitnesscentret, svømme- og sportshallen samt øvrige idrætsaktiviteter, som foregår på offentligt tilgængelige (og indendørs-) idrætsfaciliteter og ofte i selskab med andre.
Den største nedgang i antal deltagere ses da også ved, hvad rapporten klassificerer under aktivitetsformen ”fitnessaktiviteter”. Det dækker over styrketræning, crossfit, aerobic, step, stram op, pump, cirkeltræning, spinning og kondicykel. Her fandt man en tilbagegang på hele 14 % under nedlukningen [1]. Svømning og boldspil var også hårdt ramt med en nedgang i deltagelsen på 5 og 6 %, respektivt [1].
Vandre- og gåture har som den eneste aktivitetsform set en fremgang under nedlukningen, hvor 6 % flere går tur end før nedlukningen [1]. Det giver god mening, når man tænker på, at det er en aktivitetsform, som alle kan dyrke næsten uanset hvem og hvor man befinder sig. Samt det foregår udendørs.
Selvom løb også er en af danskernes foretrukne motionsformer [3], så så man ikke en stigning i antallet af løbere under nedlukningen [1]. Det kan tyde på, at mange danskere er meget specifikke med deres valg af motionsform og ikke umiddelbart skifter til en anden træningsform [4]. Men det kan også skyldes, at der i den første fase af nedlukningen var stort fokus på at minimere al unødig aktivitet. Dette kan have haft en psykologisk virkning, hvor flere måske har valgt at droppe fx en løbetur for at undgå smitte gennem unødvendig kontakt med andre.
Online træning og køb af træningsudstyr
Under nedlukningen tilbød vi i Fisker-performance både hjemmetræningsprogrammer og endda online live sessioner via ZOOM med vores klienter og medlemmerne af vores gruppebaserede træningskoncept, Træningsklubben.
IDANs undersøgelse viser i tråd med vores initiativer, at flere, som var fortsat med at være aktive, har anvendt forskellige online muligheder – især de yngre danskere i alderen 18-29 år [1]. App’s og hjemmesider med tips til træningsprogrammer var det mest udbredte. Men 20 % af den unge målgruppe brugte også online streaming af live-træning til at holde sig fysisk aktive.
Endvidere havde omkring 17 % investeret i træningsudstyr [1]. I fitnessmiljøet kunne man på Instagram se mange, der købte fulde sæt af vægtstænger, skiver, kettlebells og håndvægte. Mange var enormt kreative og lagde videoer op af deres selvbyggede squat racks eller pull up bar. IDAN rapporterer, at det købte primært bestod af tøj og sko, udstyr som fx TRX, cykel, golfudstyr og måtter samt app’s og træningsprogrammer [1]. Det viser sig også, at mange af dem, som var “nye aktive” (36 %) har været ude og investere i udstyr [5].
De fortsat aktive, de ikke-aktive og de nye aktive
I notat 2 fra april [5] stilles der skarpere på, hvem der har ændret sportsvaner, og hvad den organiserede idræt (foreninger, private organisationer m.m.) betyder for danskernes idrætsdeltagelse.
De overordnede linjer viser, at dem, som er fortsat med at være idrætsaktive har fundet nye måder at være aktive på. Det er i særlig grad dem, der forinden nedlukningen dyrkede motion på egen hånd (selvorganiseret), som fortsat var aktive under nedlukningen. De var netop mindre afhængige af faciliteter eller træningsmakkere. Dog er hele 42 % af dem, som før nedlukningen dyrkede organiseret idræt fx i foreninger, fortsat med at være aktive under nedlukningen, dog på nye måder i form af gåture, løb og cykling.
Dem, som ikke er fortsat med at være aktive, viser sig samtidig at være dem, som før nedlukningen i høj grad dyrkede motion i organiseret form som fx i foreninger, private organisationer og sammen med andre [5]. 70 % af dem svarer, at årsagen til, at de er stoppet med at være aktive, er, at faciliteterne er lukket ned, og 18 % at de mangler nogle at træne med. Det er altså dem, hvor faciliteter og fællesskaber udgør grundlaget for deres idrætsaktivitet (aktiviteter som boldspil, i fitnesscentre eller svømmehaller). Man kan gætte på, at de har svært ved at opretholde motivationen, fordi de i mindre grad er vant til selv at planlægge træningen, end selvorganiserende motionister.
De 10 %, som svarede, at de var inaktive før nedlukningen i marts, men er blevet aktive under nedlukningen gælder det, at de sandsynligvis har fundet nye muligheder for at bruge tid på motion i en forandret, og måske mere fleksibel, hverdag, hvor de fx arbejder hjemmefra. Næsten 80 % af dem er kvinder, som går, løber, cykler, dyrker yoga eller styrketræning. Det er også kendetegnende, at de bor sammen med børn [5].
Stærk tro på opretholdelse af motionsvaner
I notat 3 fra april [6] undersøger IDAN danskernes forventninger til egen idrætsdeltagelse fremover, og hvad nedlukningen har betydet for danskernes motionsvaner.
Det er tydeligt, at danskerne har en positiv forventning til at opretholde deres idrætsdeltagelse efter nedlukningen. Hele 88 % svarer, at de vil opretholde eller øge deres aktivitetsniveau efter nedlukningen er forbi [6]. Det er uanset, om de dyrkede motion i en forening eller på egen hånd før nedlukningen. Det er dog i højere grad kvinder i alderen 18-29 år, og som har arbejdet hjemme, som har positive forventninger. Det stemmer overens med karakteristika af gruppen af nye aktive.
Det er netop særligt de nye aktive, som forventer at være mere aktive end før, når nedlukningen er forbi. Her er det fx hjemmetræning uden instruktion, som de ser som en mulig motionsform for dem i fremtiden [6].
Denne selvvurdering er enormt interessant, hvis vi ser den i lyset af fænomenet kognitiv bias. Vi mennesker har det med at skabe vores egen subjektive virkelighed baseret på udefrakommende inputs. Langt de fleste danskere ved godt, at de ”burde” være mere fysisk aktive. Nedlukningen forårsagede, at hverdagens rutiner og krav blev vendt på hovedet fra den ene dag til den næste. Vi skulle skabe nogle nye rammer og rutiner, hvilket for nogle var psykologisk drænende. Heldigvis er vi mennesker ret gode til at tilpasse os, og efter nogle uger kan man forestille sig, at flere havde genfundet en slags hverdagsrutine, som indebar mere fysisk aktivitet. Hvad de måske glemte, da de besvarede dette spørgeskema, var, at de på et tidspunkt skulle tilbage til arbejdet og den ”gamle” hverdag (inklusiv nye foranstaltninger pga. øget sikkerhedsforanstaltninger på de fleste arbejdspladser). At forventningerne måske var en anelse overvurderede kommer til udtryk i de efterfølgende undersøgelser fra juni og september.
Under genåbningen: Frygt for smitte og mangel på overskud
I juni foretog IDAN en ny undersøgelse [7] af danskernes idrætsdeltagelse for at følge op på, hvordan billedet så ud efter en delvis genåbning af samfundet.
Det viste sig, at danskernes motionsvaner stadig på dette tidspunkt var påvirket af nedlukningen, da 23 % af de aktive før nedlukningen stadig var inaktive [7]. Det er fortsat aktiviteter, der er afhængige af faciliteter, såsom fitness, boldspil og svømning, som ikke genoptages med en forskel på henholdsvis 11, 4 og 5 % fra før nedlukningen til juni.
Hvor det i april primært var de lukkede faciliteter og manglende fællesskab omkring træningen, som var årsag til inaktivitet, så svarer flere i juni, at de er bekymret for smitte (fra 11 % i april til 24 % i juni), og at de ikke har overskud til motion (22 %). Noget tyder på, at den gradvise genåbning af samfundet og returnering til hverdagen påvirker overskuddet til at opretholde de nye rutiner med mere motion.
Af de nye aktive i juni er det særligt af helbredsmæssige årsager, at de er begyndt at være aktive (67 %) [7]. Ligeledes indikerer mere overskud, mere fleksibel hverdag og mere fritid, at flere af de nye aktive ser muligheder, fordi de fx fortsat arbejder hjemme [7]. Man kan pege på, at de nye rutiner med motion fortsat kan opretholdes, enten fordi de har været mere realistiske i, hvad der kan lade sig gøre, eller fordi de stadig var ramt af nedlukning og hjemmearbejde.
Samtidig kan man også pege på, at undersøgelsen blev foretaget lige op til sommerferien, hvor mange har enten mere eller mindre travlt som følge af ferie og sommer. Optimismen for forventet idrætsdeltagelse efter sommerferien var ligeledes høj.
Idrætsdeltagelsen er langsomt på vej op
Formålet med den seneste undersøgelse fra IDAN i september 2020 [8] er at vurdere danskernes idrætsdeltagelse efter sommeren, hvor de fleste aktiviteter er blevet mere eller mindre tilgængelige igen.
Det interessante ved denne rapport er, at de nye aktive kan være med til at sikre, at idrætsdeltagelsen i Danmark når sit højeste nogensinde. Men vi er der slet ikke endnu, vurderer rapporten [8].
Det ses, at flere aktiviteter har nået samme deltagelsesniveau som før nedlukningen. Det gælder dog ikke for fitnessaktiviteter og svømning. Mange er ikke vendt tilbage til fitnessaktiviteterne, men vælger andre motionsformer som gå- og løbeture, cykling, boldspil, yoga og svømning.
Det er også særligt aktiviteter i foreninger og privat, som halser efter. Der er stadig flere end før nedlukningen, som motionerer på egen hånd, men det tal er ikke steget siden juni [8]. Nye aktive dyrker i langt højere grad sport og motion på egen hånd, end dem, som har været aktive hele vejen igennem.
Det er fortsat helbredet, som er den største faktor for, at nye aktive er begyndt at dyrke motion [8]. Men også mere overskud, at motion er en god måde at komme ud og mindre bevægelse i andre sammenhænge dukker op, som årsager til at begynde at være aktiv. Derudover er der 13 %, der oplever glæde af hjemmetræning og 7 %, der svarer, at de har investeret i udstyr, som har fået dem i gang [8].
Der er stadig 20 % af de aktive før nedlukningen, som stadig ikke er aktive. I rapporten inddeles de i en gruppe, som var aktive før, men efter nedlukningen ikke har været aktive. Deres årsag til inaktivitet skyldes primært, at faciliteterne er lukkede, de holder pause, eller at de er bange for at blive smittet [8]. Ser man på en anden gruppe, som var aktive før og under nedlukningen, men ikke er det i september, så svarer de i højere grad, at det skyldes sygdom/skader, mindre fritid eller prioritering af andre ting [8]. I begge grupper svarer 23 % i øvrigt, at ”mindre overskud” er en faktor for deres inaktivitet [8]. Det bakker op om tesen om den psykologiske effekt af nedlukningen.
Opsummering: Hvad kan vi lære af nedlukningen?
Overordnet set kan man sige, at danskernes idrætsdeltagelse og motionsvaner er meget afhængige af tilgængelighed af faciliteter og idrætsfællesskaber. Det påvirker mange danskere, når de ikke frit kan gå i fitnesscenter, mødes med gutterne til fodbold eller gå i svømmehallen alene eller sammen med en træningsmakker. Selvom faciliteterne efterhånden er fuldt genåbnet, og vi kan træne sammen med andre under visse forbehold igen, så er det stadig hver 5. dansker, som ikke har genoptaget sine motionsvaner.
Nedlukningen har udover påvirkningen af de fysiske rammer også skabt en øget bevidsthed i samfundet om sygdomssmitte i hverdagslivet herunder gennem motion og idrætsdeltagelse med andre. Som insider i fitnessbranchen ved jeg, at fitnesscentrene har sat massivt ind på rengøring, kapacitetsforbehold og at holde fysisk afstand for at få lov til at kunne holde åbent henover sommeren og fremover. Der bliver ligeledes gjort meget ud af at fremhæve, at fitnesscenteret ikke er en typisk smittekilde pga. de mange ekstraordinære forbehold [9].
Alligevel tyder det på, at nogle danskere stadig har en vis skepsis for at træne indendørs og tæt op ad andre af frygt for smitte. Men der er også god grund til at se på, hvordan nedlukningen psykologisk har rystet nogle danskere ud af deres tidligere rutiner, og som derfor ikke efterfølgende har genoptaget motionsvanerne. Specielt med den kommende motionsvaneundersøgelse, som finder sted i efteråret 2020, og som sandsynligvis vil bære præg af nedlukningen og de fysiske og psykologiske eftervirkninger.
Note: IDAN har gennem de sidste årtier undersøgt danskernes sports- og motionsvaner hvert 4. år. Næste undersøgelse finder sted netop nu, i efteråret 2020, hvorefter et større dataarbejde går i gang.
Følg IDAN’s arbejde her: https://idan.dk
Danskernes idrætsdeltagelse og motionsvaner under nedlukningen er desuden debatteret nærmere i podcasten Sport og Perspektiv. Link til episoden via Spotify: https://open.spotify.com/episode/1m7MKm52QdbsjGxbXFFGoH?si=3JznGBRSRpiAypK2e9GLEg
Referencer:
(9) https://fitnews.dk/artikler/fitnesscentrene-har-indtil-videre-undgaet-stor-smittespredning-efter-genabning/[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
