EP #110: Det store paradoks om sundhed og vægttab

Rundt om bordet: Nikolaj Bach og Michelle Lindop

Hvis du kan sætte dit mål om større sundhed og vægttab lidt i baggrunden, så kan det netop være det, der gør at du kommer i mål med begge dele.

Det er lidt af et paradoks, men ikke desto mindre er det sandt. I denne episode kan du lytte med på en spontan snak mellem Michelle Lindop og Nikolaj Bach, der snakker om paradokser og misforståelser omkring vægttab og sundhed.

Vi havde altså ikke lavet nogen dagsorden for episoden, men besluttede os spontant for at tænde mikrofonerne og tage en åben snak om de misforståelser, vi ser omkring sundhed og vægttab – og ikke mindst når der sættes lighedstegn mellem de to.

På trods af det – eller måske på grund af det – blev det en rigtig god snak, hvor vi kommer omkring masser af pointer, som du måske selv har undret dig over.

I denne episode får du blandt andet svar på disse spørgsmål:

  • Hvordan kan det være du ikke taber dig, selvom du spiser sundt?
  • Hvorfor er det sjældent sundt at prøve at være ekstremt sund?
  • Hvordan kan “mindre sund” vægttabskost nogle gange være det sundeste valg?
  • Hvad er det de folk har tilfælles, der rent faktisk trives med “ekstrem” træning og sund kost?
  • Hvordan kan det være, at det at sætte dit mål om større sundhed og vægttab lidt i baggrunden, netop kan være det, der gør at du kommer i mål med begge dele?

Følg Træningstimen på YouTube:

Nogle emner gør sig bare bedre på video end på podcast. Derfor kan du også følge med i Træningstimen på YouTube, hvor vi deler ud af træningsråd og tekniske tricks til dine øvelser. Følg med her.

Følg Træningstimen på Facebook:

Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her.

Giv os en anmeldelse!

Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes: https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2

Indkøbskurv
Scroll to Top