Skrevet af Steffen Fisker

Jeg har tænkt på at skrive om dette emne i flere år efterhånden.

Og jeg har tænkt, at jeg gerne ville dele disse tanker mange gange.
Jeg har både været i tvivl om det var en god ide at dele da vi jo stadig har med atleter at gøre, men jeg har samtidig været i tvivl om, hvordan det vil blive taget imod.

Men nu har jeg valgt at dele det med dig alligevel. For jeg håber inderligt, at jeg kan hjælpe nogle med at træffe en mere nuanceret beslutning ift. om de skal stille op til en fitnesskonkurrence eller ej. Ikke at det hverken er godt ellers dårligt, da det er op til den enkelte at vurdere, men nærmere for at vise alle sider, så det kan blive en velovervejet beslutning ud fra de fleste mulige informationer – og ikke kun det glansbillede man ser udadtil på sociale medier.

Jeg vil altså især prøve at række ud til dem som netop nu sidder og overvejer at stille op og give mine hudløst ærlige indsigter i en sport jeg har været en del af, i mange år (mere præcist over 12 år).

Jeg vil også lige påpege, at jeg selv har elsket denne sport i størstedelen af de år jeg har været involveret i den, både som aktiv atlet (stillede op i Athletic fitness) og i endnu højere grad som træner.

Vi har i Fisker Performance regi haft atleter som har vundet mere end 60 medaljer til både nationale og internationale mesterskaber (hvoraf  over 30 er af guld). Vi har haft atleter med til blandt andet NC, DM, nordiske, EM, VM, Olympia, Arnold Classic og mange flere.

Men her de seneste år har noget ændret sig.

Måske fordi jeg er blevet ældre, men nok også fordi jeg som træner har set det hele fra sidelinjen og fordi jeg har set udefra hvordan det har påvirket folk.

Jeg kan stadig lide sporten og jeg træner stadig atleter, men jeg er markant mere “kræsen” med hvem jeg tager ind og hvem jeg tager hele vejen til scenen – hvilket jeg også nok skal komme nærmere ind på hvad betyder.

Fitness og bodybuilding er en sport som har mange positive og fede elementer, men bestemt også nogle udfordringer – som kan ende med at påvirke dig mere negativt end du tror. I længere tid end du tror. Derfor vil jeg gerne tale højt om disse udfordringer så du, om ikke andet kan, forberede dig så godt som muligt, hvis du beslutter dig for at stille op.

“Fitness og bodybuilding er en sport som har mange positive og fede elementer, men bestemt også nogle udfordringer – som kan ende med at påvirke dig mere negativt end du tror.”

Jeg siger ikke, at det sker for alle – men det er min erfaring, at det sker hos mere end halvdelen af alle dem der stiller op. Altså at de bliver negativt påvirket af den proces de har været igennem og er påvirket af dette i op til flere år efterfølgende (jeg kender en del som +5-10 år efter stadig har nogle ting med derfra som de ville ønske de kunne slippe).

Og jeg har personligt set det ske hos rigtig, rigtig mange – også egne klienter. Ja, og så har jeg også selv oplevet det på egen krop.

De 5 skyggesider (som vi glemmer at snakke om)

1. Du konkurrerer ikke i det du træner
2. Dit syn på dig selv vil ændre sig (måske for altid) – og du får det formentlig ikke bedre med dig selv
3. Du stiller op fordi du vil ligne dem som stiller op
4. Du når aldrig til tops uden en god genetisk forudsætning
5. Der er flere end du tror som tager krudt (steroider)

1. Du konkurrerer ikke i det du træner

Fitness og bodybuilding er (måske) den eneste sportsgren, hvor du faktisk ikke konkurrerer i det du træner størstedelen af tiden.

Altså, du styrketræner hårdt, du flytter en masse vægte og du træner cardio, men du konkurrerer i at stå på en scene og vise kroppen frem.
Ja ja, selvfølgelig træner du også posering, men det er langt fra en ligeså stor del som styrketræningsdelen.  Ingen kan jo bare øve sig i at posere og så vinde et stævne på dette.

Hvis du gerne vil være god til fodbold, ja så træner du sjovt nok fodbold. Hvis du gerne vil være god til at stå på ski, så står du på ski.
Men hvis du gerne vil vinde et fitness stævne hvor du skal vise din krop ved at poserer flot, så skal du styrketræne. Get it?

Men hvad er så problemet ved dette?

I rigtig mange sportsgrene er der en grad af skill-work (et teknisk aspekt) som skal optimeres. Ved faktisk at træne denne skill, ja så bliver du med stor sandsynlig bedre til denne skill. Men når det du træner og det du konkurrer i ikke er det samme, ja så rammer vi en endnu større udfordring end hos andre sportsgrene. Man kan jo sagtens forestille sig, at man kan elske processen i at være styrketræne og være diæt og se kroppen udvikle sig, men ikke nødvendigvis nyde at stå på scenen og vise sig frem.

Samtidig er det for nogle sværere at elske processen, når målet er noget helt andet. Konkurrencedagen handler om at se godt ud, men vejen derhen er hårdt arbejde med træning og diæt. Og hvis man blot kaster sig over projekt-“jeg skal på scenen”, uden at tænke over om vejen derhen er noget for en, så kan man få en rigtig dårlig oplevelse med at stille op.

Og det leder os til næste skyggeside.

2. Du når aldrig til tops uden en god genetisk forudsætning

Du kan være badass i et træningscenter. Du kan være den vildeste, stærkeste og du kan måske alle de ting som alle andre kun drømmer om at kunne gøre. Men viser det sig på mængden af din muskelmasse? Det er faktisk ikke sikkert. Du kan outperforme og træne mere end alle andre, men hvis du ikke er genetisk disponeret for at udvikle meget muskelmasse eller måske bare er skruet uheldigt sammen (læs; dårlige proportioner og symmetri), ja så når du aldrig til tops.

Faktisk når du ikke engang i nærheden af toppen.

Og det er jo faktisk et reelt problem, at uanset hvor meget du stort set træner, så kan du aldrig nå noget nær toppen i denne sportsgren.
Det ses selvfølgelig også i andre sportsgrene, at en person ikke er disponeret for at blive ret god uanset træningsmængden, men stort set ikke i samme grad som i fitness/bodybuilding, i min optik.

Jeg har utallige gange set nogle placere højt i konkurrence fordi de fra naturens side er skruet bedre sammen end dem som står ved siden af. Det kan være smallere talje, flottere mavemuskler, ben som bliver mere markeret fordi de ikke binder meget fedt her (som langt størstedelen af kvinder f.eks gør), eller at man bare er disponeret for at udvikle mere muskelmasse end andre ved en betydeligt mindre træningsmængde.

Jeg synes grundlæggende, at det er et stort problem, hvis man ikke ved dette eller er opmærksom på det. For uanset hvor hårdt du arbejder for det, så er du nu engang født med de gener du har og dem kan du ikke ændre på. Det vil sige: du kan ikke få smallere talje, du kan ikke ændre hvordan musklerne ser ud osv, osv. Men kan du lide at konkurrere alligevel på trods af, at du måske har nogle tydelige genetiske begrænsninger, er det fint – men forvent da ikke, at nå til tops.

3. Dit syn på dig selv vil ændre sig (måske for altid) – og du får det formentlig ikke bedre med dig selv

Dette er nok den største udfordring i min optik. Og historien gentager sig desværre efter hver eneste stævne.

En af årsagerne til dette tror jeg blandt andet er uvidenheden om netop denne problemstilling og derfor bør dette punkt især nærlæses af dig som overvejer at stille op.

Når du først har opnået din drømmekrop, eller i hvert fald din bedste form nogensinde, så vil denne fremover være den du sammenligner dig selv med.
Vi ved, at vi ikke kan holde konkurrence-formen året rundt (eller bare noget der ligner), både fordi at er hårdt rent fysisk at være i det kalorieunderskud som det har krævet at nå dertil, men også rent psykisk. Det er virkelig hårdt at være på diæt og man må tilsidesætte rigtig mange ting.
Jeg har i hvert fald endnu til gode at møde en som kan holde konkurrence-formen året rundt.

Med det sammenligningsgrundlag, som er din skarpeste form nogensinde, så er der altså RIGTIG stor chance for, at du vil føle dig i dårlig form når du kommer tilbage til en mere “normal” form.
Og denne følelse ved jeg, at rigtig mange døjer med. I flere år. Jeg havde den også selv i lang tid.

Men hvordan slipper man så af med denne følelse? Ja, det ved jeg faktisk ikke – og jeg tror det er meget individuelt. Jeg ved bare, at det tager tid. Det kan tage rigtig lang tid.
Jeg tror dog på, at man kan stille sig selv bedre, hvis man ikke stiller op udelukkende af æstetiske årsager (altså at du vil se ud på en bestemt måde). Hvilket leder os til næste punkt.

4. Du stiller op fordi du vil ligne dem som stiller op

Fitness konkurrencerne er populære og jo flere atleter der er overalt på instagram, des flere vil stille op og ligne dem som stiller op.

Det er der i min optik et stort problem i. Hvis du udelukkende stiller op fordi du vil ligne dem som stiller op, så er er der stor risiko for, at du får der rigtig svært bagefter, men også undervejs.

I min optik bør fokus primært være på processen. At det er fedt at træne, teste kroppens grænser og se hvor langt man komme med nøje tilrettelagt kost og træning og ikke kun fordi man ønsker at se ud på en bestemt måde. Jo selvfølgelig skal der være plads til at man ønsker synlige forbedringer, men der skal være fokus på processen i netop dette. Det gør både turen mod konkurrencen markant nemmere at være i og holde ud, men det gør bestemt også efter-konkurrence livet nemmere, siger min erfaring. Det er også stor forskel på at være tilfreds med sin krop og ønske mere, end at hade sin krop og gerne vil have den til at se ud på en bestemt måde. Siger min erfaring i hvert fald.

Jeg kan i hvert fald tage udgangspunkt i alle dem jeg har trænet og alle dem som jeg observeret på tætteste hold.

De som elsker at træne og ser muligheder og udvikling i at tage deres træning til et endnu højere niveau, er også dem som har det bedst og denne proces både før, under og efter.
Det er ikke dem som gør det “fordi det kunne da lige være sjovt at se hvor skarp jeg kan se ud” eller “fordi jeg rigtig gerne vil ligne hende jeg følger på instagram som bare har de perfekte abs og ben”. Der er stor forskel på at se scenekroppen som et midlertidigt bevis på ens hårde arbejde i træningscenteret (processen), kontra at se træningen som vejen til ens drømmekrop – sceneformen.

Den sidste motivationskilde er ikke optimal når jeg ser på denne sport. Hvilket leder mig til næste punkt – hvordan jeg udvælger mine atleter, for at sikre mig, at dem jeg arbejder med forhåbentligt ikke ender ud i at være negativt påvirket af processen i lang tid efterfølgende.

5. Der er flere end du tror som tager krudt (steroider) 

Jeg ved ikke om dette kommer bag på dig eller ej, men jeg bliver næsten hvert år overrasket over hvor mange som har taget krudt op til konkurrencen – endda også i bikini klassen.

Det som overrasker endnu mere er nok, at rigtig mange af dem som tager, eller tidligere har taget noget, for at nå dertil, sagtens kunne have opnået dette clean (rent/uden krudt), hvis de bare havde lidt mere tålmodighed med processen. Det tager tid at bygge tilstrækkelig muskelmasse. Det kan være svært at komme i god nok form til at komme på scenen, men det kan godt lade sig gøre! For ja, der er en del som er clean og som opnår gode resultater – vi har i mange år præsteret top resultater i mange af klasserne, både nationalt og internationalt, uden brug af krudt på vores atleter. Så jeg ved hvad der er muligt og realistisk at opnå.

Endnu mere skræmmende er det, at mange coaches direkte anbefaler deres atleter at tage det. For nogle coaches er det næsten et must – “ellers kan de ikke få dem i form” har jeg hørt op til flere sige til mig, at en tidligere coach har sagt. Jeg er personligt ligeglad med om folk tager krudt eller ej, men jeg synes det er forkert at tage det ind i sporten verden og konkurrere ved hjælp af snyd, som det decideret er. Ja ja, nu er der måske nogle der tænker “man skal også arbejde hårdt selvom man tager krudt” og det er nok sandt, men langt fra ligeså hårdt for at opnå de samme resultater. Hvis du så faktisk arbejder hårdt, så opnås der bare ENDNU vildere resultater. For helt ærligt, et studie har også vist, at folk som krudter den og IKKE træner, bygger mere muskelmasse end dem som træner uden krudt. Og dette er et velkontrolleret studie som kan læses her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8637535 (noget vi også diskutere i vores podcast her).

Så kom ikke og sig, at du skal arbejde lige så hårdt med krudt – for det er simpelthen en direkte løgn og en dårlig undskyldning for at tage krudt. Hvis du faktisk skal arbejde ligeså hårdt, så leder det os tilbage til skyggeside 2 – altså de dårlige genetiske forudsætninger og så er hverken fitness eller bodybuilding nok ikke sporten for dig. Hvis du både responderer dårligt på træning og på krudt får du det svært.

Grundlæggende så synes jeg det er MEGET forkert, at pådutte og anbefale det til andre som ikke engang selv har bragt det på banen. Efter min optik bør disse coaches have frataget deres licens til at have atleter og til at træne folk – hvis der altså fandtes sådan en licens. Man har et kæmpe ansvar som coach/træner og at udnytte folks uvidenhed og ens autoritet på den måde, har jeg slet ikke ord for. Det kan decideret ødelægge folks liv, på den lange bane, at anbefale sådanne ting. Så hvis du har en coach som gør dette eller lægger op til dette, så løb langt væk.

Hvordan gør jeg med nye og kommende atleter for at undgå ovenstående problematikker?

Så hvilke forudsætninger er vigtige, hvis du overvejer at skulle på scenen? Personligt går jeg ind i en længere proces for at udvælge dem jeg arbejder med og her er det blandt andet vigtigt for mig at atleten:

• har en stabil hverdag, både ift job, skole og anden beskæftigelse
  • Det er ikke optimalt at gå ind i denne proces, hvis der samtidig er planlagt andre og større ændringer såsom jobskifte, store eksamener, flytninger eller andre ting som kræver stort fokus
• har trænet kontinuerligt i minimum 2 år inden jeg starter et samarbejde med personen
  • På den måde ved jeg, at atleten faktisk kan lide at træne og nyder dette – og at personen ikke bare stopper når motivationen har været lav (hvilket den jo er for alle i løbet af et år)
• har sat sig ind i hvilken klasse de kunne forestille sig at stille op i
  • Har de ikke gjort dette og måske slet ikke ved hvilke klasser der er, så kan det være et faresignal om, at det bare er en hurtig idé som ikke er blevet undersøgt til bunds.

Derudover er det min erfaring, at de som tidligere har stillet op i Athletic Fitness generelt har en bedre proces før, under og efter scenen set ift den ovenstående skyggesider – formentlig fordi der er et væsentligt større fokus på performance i netop denne klasse, som jo vægter 2/3 af det samlede resultat.
Forøvrigt synes jeg helt ærligt også, som træner, at det er sjovere at træne folk som har nogle performance elementer med i deres træning. På den måde er det meget målbart hele tiden at følge udviklingen, men hvor fokus altså samtidigt er på noget andet end hvordan kroppen ser ud.

Jeg hører gerne meget gerne fra dig hvis du har nogle inputs og meninger du gerne vil dele med mig ift. dette emne.

Se alle vores resultater med atleter

I alt 60 medaljer

29x Guld
19x Sølv
12x Bronze