Rundt om bordet: Camilla Andersen og Nikolaj Bach.
Hvordan finder du den slags motivation, der kan vare livet igennem?
Alle snakker om motivation, men det er de færreste der ved, hvad motivation egentlig er (som vi snakkede om i afsnit 219). I denne episode bliver du ikke kun klogere på din motivation, men også hvordan du styrker motivationen.
Camilla Andersen og Nikolaj Bach snakker nemlig om hvilke typer af motivation du kan undvære, og hvilken slags motivation der er altafgørende – og som du kan drage fordel af at styrke.
I podcasten her lærer du om myter om motivation, og får samtidig værktøjer til at styrke din indre drivkraft, når du vil forfølge dine mål og leve efter dine værdier.
Du kan også se den på Youtube lige her:
Myter om motivation
Man skal føle og drives af en indre motivation (for eksempelvis træning) hele tiden
Hvis man ikke føler motivation, skal man lade være med at handle
“Man skal bare være motiveret nok”
Man bliver motiveret af at opsøge instagram-profiler med perfekte, smukke og fejlfri kroppe (“så må man da blive motiveret til at komme i gang”)
Det er ikke sundt/godt at man træner mekanisk og uden motivation
Hvordan kan man få sin motivation til at forsvinde eller dukke op igen? Take-aways fra podcasten
- Intrinsisk vs. ekstrinsisk motivation – er du motiveret indefra eller ude fra?
- Forskning i hvordan man “fremkalder det menneskelige potentiale” viser at vi opnår mere på lang sigt, hvis aktiviteten er motiverende i sig selv, og ikke kun handler om at nå et ekstern mål (såsom vægttab).
- Overfokus på den ekstrinsisk motivation (belønninger udefra – eks. penge, vægt osv.) kan dræbe den intrinsiske motivation (den belønning man får indefra via eks. følelsen af at træning er fedt)
- Den intrinsiske motivation er den motivation, som kan sørge for, at man bliver ved med at handle på den lange bane, og derfor er det nødvendigt at finde en balance mellem de to former for motivation
- Nogle finder det motiverende at være ekstra ekstrinsisk fokuserede i starten (ved eks. at gå rigtig meget op i vægt på badevægten eller vægtstangen), og det er fint, så længe at man begynder at have ovenstående i tankerne på sigt
Er du på rette vej i forhold til at få en stærkere motivation?
- Hvad er vigtigt for mig i livet?
- Hvilke værdier har jeg på X område?
- Hvad vil mine vaner have givet mig om 10 år? I slutningen af livet?
- Hvad vil det have kostet mig og min familie, hvis jeg ikke handler?
FØLG TRÆNINGSTIMEN PÅ YOUTUBE:
Nogle emner gør sig bare bedre på video end på podcast. Derfor kan du også følge med i Træningstimen på YouTube, hvor vi deler ud af træningsråd og tekniske tricks til dine øvelser. Følg med her.
FØLG TRÆNINGSTIMEN PÅ FACEBOOK:
Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her.
GIV OS EN ANMELDELSE!
Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes: https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2