#178: Træning når livet dukker op – Niklas Meier

Rundt om bordet: Nikolaj Bach og Niklas Meier.

I denne episode præsenterer vi den nye barselsvikar i podcasten – Niklas Meier, der for nyligt også blev medejer i STYRK.

Selvom podcasten som altid starter i højt humør og uhøjtidelig stemning, så bevæger emnet sig hurtigt over i en mere personlig og seriøs snak. Niklas taler nemlig med Nikolaj om sit træningsliv og hvilke omstændigheder gennem livet, som har gjort, at han måtte både skifte gear og perspektiv på træning og den plads, det har i livet.

Fra da han som ung blev overfaldet, til sin fars død og til at blive ramt af angst og stress. Tragiske begivenheder i livet, som alligevel har gjort Niklas både klogere og stærkere og mere egnet til at træne og styrke virkelige mennesker, også mens de går gennem livets kriser. Og til at tale om livet når det er svært, og de tabuer der er omkring både mænd og kvinders mentale sundhed.

Vi snakker om, hvordan ubehag både kan være det, der styrker dig eller knækker dig – alt efter mængden, og de rette nøglepersoner i dit liv.

Og hvad du selv kan gøre, når livet rammer dig. For det er sandsynligvis et spørgsmål om “når”, ikke “hvis”.
På den måde er det både en mere personlig episode for begge værter, men samtidig en snak vi tænker rigtig mange kan forholde sig til – eller kommer til at få gavn af på et tidspunkt.

 

 

FØLG TRÆNINGSTIMEN PÅ YOUTUBE:

Nogle emner gør sig bare bedre på video end på podcast. Derfor kan du også følge med i Træningstimen på YouTube, hvor vi deler ud af træningsråd og tekniske tricks til dine øvelser. Følg med her.

FØLG TRÆNINGSTIMEN PÅ FACEBOOK:

Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her.

GIV OS EN ANMELDELSE!

Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes: https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2

Indkøbskurv
Scroll to Top