Introduktion
Tine er en 26-årig kvinde fra Århus, som har været i forløb hos Steffen Fisker siden Juni 2017.
Tine har nervesygdommen CRPS (også kendt som ‘verdens mest smertefulde sygdom’ eller ‘selvmords sygdommen’), som ramte hende efter et fald i September 2016. Sygdommen er kendetegnet ved bl.a. meget voldsomme smerter (højere end fødsel og amputation på McGills smerteskala), hypersensitivitet overfor berøring fra tøj og feks vind, forværret blodomløb og afkalkning af knoglerne.
Der findes pt. ingen kur for CRPS.
Da Tine startede hos Fisker Performance kunne hun ikke støtte på sin fod og havde store problemer med overbelastninger i sin krop grundet sine krykker som hun havde gået med i mere end et halvt år.
Idag går Tine de fleste dage uden krykker, har muskelmasse indenfor normalområdet (hvilket er sjældent set med denne sygdom), og træner fortsat både individuelt ved Steffen Fisker og på Træningsklubben holdet.
Hendes mål er fortsat en sund livsstil, i en krop hun føler sig stolt af – med mest mulig mobilitet trods sygdom, og hun er beviset på at hvor der er vilje, er der vej.
Hvordan jeg blev introduceret til Fisker Performance (nu STYRK)
En god veninde introducerede mig til Fisker Performance, hvor hun trænede med Rune Hokken.
Jeg mødte Steffen (ejer af Fisker Performance) i juni 2017.
Efter næsten et års sygdomsforløb hvor jeg har gået på krykker, og mistet en del muskelmasse i mit ene ben, var jeg klar til at kaste mig ud i at starte op med en ny træner.
Jeg havde i forvejen trænet et par år, og før haft en personlig træner inden jeg kom til skade – og havde forsøgt at bibeholde mit aktive liv trods min sygdom.
Desværre måtte jeg erkende at min manglende viden gjorde at jeg så langt flere forhindringer end muligheder – og derfor blev min træning en ond cirkel hvor jeg konstant blev opmærksom på hvad jeg ikke længere kunne (og højst sandsynligt aldrig kom til igen).
Det var vigtigt for mig at min kommende træner var erfaren, kreativ (pga min specielle sygdom og fysiske formåen) og at der var en god kemi – da træning for mig også var forbundet med mange smerter, og derfor forbundet med meget tillid.
Jeg forklarede Steffen om min sygdom, mit forløb, mine bekymringer og mine drømme – og vi tog en snak om realistiske mål for vægttab og opbygning af styrke. Vigtigst af alt var der ét overordnet mål; at komme til at gå igen.
Hvordan træner man hvis man ikke kan gå?
Grundet mit ønske om at tabe mig, startede vi et kost- og træningsforløb.
En skræddersyet plan mht. kost, med frihed til min livsstil og min sygdom blev udarbejdet, og jeg nød at komme igang med et projekt igen – som jeg kunne overholde. Da det hele var skræddersyet til mig, ramlede jeg ikke ind i muren hvor jeg konstant følte mig som en fiasko fordi jeg ikke kunne det samme som alle andre.
Vi startede langsomt op, med stabiliserings øvelser – og at få gang i benet igen.
I begyndelsen var det udelukket at lægge fuld vægt på foden, og derfor blev mange af mine øvelser som feks squat og lunges assisteret af en TRX-sele, hvor jeg derved selv kunne styre hvor meget støtte jeg havde brug for på den pågældende dag.
Så småt som jeg kom igang med at kunne støtte på foden igen, begyndte Steffen at udfordre min teknik i diverse øvelser som squat og rumænske dødløft. Vi fandt sammen øvelser som gav mig minimal bevægelse i ankelen, men som stadig kunne udfordre min koordination, min styrke og min teknik. Ved at træne nogle af de samme ‘større øvelser’, begyndte jeg igen at kunne føle mig mere og mere normal.
Da styrken begyndte at melde sig, gik jeg fra at kunne tage en enkelt armbøjning, til nu at lave mere end 50 armbøjninger om ugen. Fra ikke at kunne hive mig selv op, til at tage negative chinups med vægt, til at tage feks 3 x 5 chinups, og senere hen pullups.
Udover fokus på styrke og teknik, havde jeg den store drøm om at komme til at kunne gå længere distancer igen, hvilket var en udfordring som Steffen kastede sig ud i ved at lave en ‘gå-plan’, hvor jeg gradvist skulle øge min gangdistance.
Og på gode dage – kan jeg endda skubbe en prowler med vægt på, til mine finishers.
Udarbejdelsen af mine programmer og min proces har hele vejen været et samarbejde imellem Steffens ideer, regelsæt og vejledning fra mine specialister på sygehuset, samt input fra private fysioterapeuter og fysioterapeuten Thor Stæhr fra Fisker Performance.
Bump på vejen – og mange af dem
På trods af mange kreative forslag, har vejen ikke været uden bump.
Næsten i hver eneste ‘omgang’ træningsprogrammer har vi været tvunget til at ændre fokus område, fjerne øvelser, holde træningspauser, og sætte vægten ned. Jeg er gang på gang blevet skadet (oftest pga overbelastninger fra krykkerne), og jeg har været tæt på at opgive projektet igen og igen.
Det er selvfølgelig aldrig nogensinde en komplet lineær proces at træne, men med en voldsom sygdom som CRPS er processen meget utilregnelig og svær.
Steffen har igennem hele forløbet været utrolig fleksibel, hvilket har været en kæmpe hjælp – og jeg har aldrig nogensinde følt at jeg var ‘bøvlet’, tværtimod har jeg følt at Steffen følte sig professionelt udfordret på en god måde.
Min træning med Steffen har også været et frirum for mig mentalt.
På trods af spredning i sygdommen og følgeskader fra 2 år på krykker, har Steffen altid formået at finde et område på min krop der kunne trænes.
Og på de rigtig rigtig dumme dage hvor intet vil lykkes, har en kop kaffe og et frisk perspektiv på tingene været årsagen til at jeg er ankommet grædende, og gået derfra smilende.
De små sejre
Sejrene har været små og store, men hele tiden tilstede. Steffen har været dygtig til at bygge mig et program der sørgede for at jeg hele tiden fik sejre, ligegyldigt hvor små de måtte være. Og efter hårdt arbejde, begyndte de større sejre pludselig at komme væltende.
Fra ikke at kunne støtte på foden, til at kunne lægge lidt vægt på, til at kunne tage små skridt. Fra 2 krykker til 1.
Fra de små skridt, til at gå ind fra bilen uden krykker. Fra at at være afhængig af krykkerne, til at kunne gå længere og længere distancer uden.
Følelsen af at få sin mobilitet tilbage, og at mindske ens handicap – er ubeskrivelig.
Aldrig har jeg følt mig så stærk, eller sej – som i disse øjeblikke.
Processen har nogle dage været så led, og så smertefuld – men resultaterne er hver eneste tåre værd.
Fra individuel succes til holdtræning
Efter de første 10 måneder hos Steffen hoppede jeg endelig med på ‘Træningsklubben’ holdet, hvor man varmer op sammen og slutter af sammen – men ellers kører sit eget individuelle program.
Niveauet hos deltagerne er meget forskelligt, og ingen har nogensinde undret sig eller kigget skævt til når der var øvelser jeg sprang over eller bad om alternativer til. Tværtimod, er flere af deltagerne på holdene blevet mine venner, og mine sejre bliver ikke længere kun fejret af Steffen og jeg – men med klapsalver fra et helt hold. Se dét er motiverende.
Hvornår skal man kaste sig ud i det?
Jeg er selvfølgelig enig i at man altid skal konsultere sin læge eller specialist, men holder også fuldt og fast på at træning er godt for alle, kan hjælpe alle der har smerter, og at man engang imellem skal kaste sig ud i alternativerne for at opnå de resultater man drømmer om.
Jeg er velvidende om at jeg højst sandsynligt aldrig bliver rask, at kampen aldrig ender og at jeg aldrig kommer til at gå rigtigt eller løbe igen – men jeg står efter to år med en anden styrke, og en anden tro på mig selv.
STYRKJeg er i fysisk bedre form end før jeg kom til skade, og min træning er med til både at holde mine smerter i skak, min mobilitet ved lige og jeg kan rejse verden rundt med mine krykker, og feks gå mere end 10 km på krykker fordi jeg idag har overkropsstyrken.
Jeg anbefaler Fisker Performance til alle jeg kender både med og uden smerter, hvis man ønsker et mere aktivt liv, følelsen af at være en del af et fællesskab, og en proces der tager udgangspunkt i dér hvor man er i sit liv/i sin krop.
Du kan følge Tine’s kamp via hendes Instagram @strongpainstrongbody og se mere om hvad vi laver hos STYRK (tidligere Fisker Performance) på @styrk_dk