Jeg bor i Skødstrup med min hustru og vores to drenge. Min fritid bruges på styrketræning, padel, squash, løb, gåture samt mad og vin. Jeg er en ægte sportsnørd og har været omkring de fleste sportsgrene – dog primært boldspil.
Jeg har en kandidatgrad i Idræt og Sundhed fra Aarhus Universitet samt et sidefag i samfundsfag. Sideløbende med studiet har jeg arbejdet som fysisk træner i forskellige klubber. Sundhed og træning er en del af min fuldtidsbeskæftigelse, som kredser om formidling i både praktisk og teoretisk forstand.
Jeg hjælper personer med at opnå træningsglæde, der udvikler sig til vedvarende bevægelsesglæde – og dermed et sundere, gladere og mere aktivt liv. Træning skal være et frirum og ikke en sur pligt. Den bedste træning er derfor den, du rent faktisk får lavet – og videnskaben bekræfter, at der ikke skal meget til, før det gør en stor forskel. Jeg hjælper dig med at nå dine mål om at blive sundere, føle dig stærkere og eventuelt tabe dig.
Jagten på mere muskelmasse er for mig en mulighed for at nørde træningen endnu mere, mens et vægttab ofte er mere adfærdsafhængigt og rummer flere komplekse udfordringer. Begge dele er utroligt interessante på hver deres måde.
Et forløb med mig er altid individuelt, og træningen tager udgangspunkt i din historik, dine ønsker og dine mål. Min tilgang til klienten, træningen og kosten bygger dog altid på den samme grundtanke: Det skal være simpel og effektiv træning, der passer til den enkelte – og der skal arbejdes med de vaner, som gør en forskel i længden.
Du skal vælge mig som din træner, hvis:
- Du gerne vil blive stærkere og sundere.
- Du gerne vil tabe kropsfedt, opbygge muskelmasse – eller begge dele.
- Du gerne vil opnå træningsglæde, der passer til din hverdag.
- Du har mulighed for at træne med mig i Randers, Vejle eller Aarhus.
Erfaring
- 2023 – nu: Personlig træner ved STYRK
- 2022 – nu: Censor på lærer-/pædagoguddannelsen i idræt og samfundsfag
- 2019 – nu: Fysisk træner og underviser, Vejle Idrætsefterskole
- 2019 – 2021: Underviser på idrætsuddannelsen ved Aarhus Universitet
- 2013 – 2022: Gymnasielærer i idræt og samfundsfag (fra 2017)
- 2010 – 2013: Sundhedstiltag på arbejdspladser: motion, individuelle sundhedstjek og livsstilsvejledning (KRAM, stress, søvn, træningsoptimering m.m.)
- 2009 – 2013: Fysisk træner, personlig træner og spinninginstruktør
Uddannelse
- VaneCoach – Madroinstituttet v. Anne Gaardmand og Morten Elsøe
- Kandidat i Idræt, Aarhus Universitet
- Bachelor i Idræt
- Sidefag i Samfundsfag, Aarhus Universitet
Kurser
- N1 Education: Anatomy, Execution and Biomechanics
- N1 Education: Progressive Overload, Effort & Failure Management
- Squat, bænkpres og dødløft niveau 1 og 2 v. Jacob Beermann
- Praktik – Afdeling for fysisk træning hos Team Denmark
- En række lærings- og pædagogiske kurser
Kontakt Sebastian direkte på: sebastian@styrkmig.dk