Fysisk aktivitet skal, for mig, det meste af tiden være sjovt eller motiverende. Det sjove ved træning kan komme i forskellige former – nogle synes, det er sjovt at træne sammen med andre, nogle efter et specifikt mål, og andre synes, det er fedt at dyrke mange forskellige træningsformer. Det er drivkraften, motivationen og vanerne, som er nøglen til vedholdenhed – og vedholdenheden sørger for et langt og funktionsdygtigt liv.
Fysisk aktivitet skal være præcis det, du har brug for og har lyst til at lave. Måske er det løb, kampsport eller boldspil – måske er det styrketræning med mig i nogle rigtig fede omgivelser.
Jeg har en bachelor og kandidatgrad i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet i Odense. Under min tid på universitetet har jeg specialiseret mig i styrketræning i både teori og praksis. Jeg har en passion for at få så mange som muligt til at dyrke fysisk aktivitet i det omfang, der er muligt – på tværs af alle aldersgrupper. Her er jeg dog en stor fortaler for styrketræning.
Ved siden af studiet har jeg suppleret med korte kurser inden for styrkeløft, vægtløftning, smertevidenskab og vanecoaching.
Jeg er interesseret i de fleste former for styrkesport såsom vægtløftning, CrossFit, strongman-træning, bodybuilding og øvelser med kettlebells. Da jeg var yngre, dyrkede jeg karate på højt niveau som kæmper på det danske landshold – med flere danske mesterskabstitler og en enkelt verdensmesterskabstitel fra 2012.
I dag er konkurrenceelementet ikke i højsædet, men snarere den personlige udvikling og fremgang som følge af vedholdenhed og gode træningsvaner. Træning er, i min optik, vigtigt, fordi det giver os mulighed for at bruge vores kroppe hele livet. Med andre ord bliver vi mindre begrænsede.
Fysisk aktivitet er unægtelig noget af det bedste, vi kan give vores kroppe for at holde os raske og bevægelige – uanset alder. Hvis jeg kunne, ville jeg ønske, at alle vidste det og fandt deres egen måde at nyde fysisk aktivitet på – hele livet igennem.
De fleste har udfordringer i en eller anden form – nogle mere komplekse end andre – og det kan være utrolig svært at tackle dem, især hvis man ikke ved, hvor man skal starte, og hvordan vejen skal forløbe. Måske handler det om et vægttab, rygestop, bedre søvnrytme, at gøre op med et usundt syn på mad eller at tage det første skridt ned i et træningscenter.
Står du overfor en udfordring, du gerne vil have hjælp til at overkomme, vil jeg gøre mit bedste for at give dig råd og vejledning på vejen.
Du skal vælge mig som din træner, hvis:
- Du har styrke- eller smerteudfordringer, som du gerne vil have vejledning til at overkomme.
- Du har svært ved at tage springet ned i et træningscenter eller oplever barrierer i forbindelse med træning.
- Du gerne vil blive stærkere eller opbygge muskelmasse – både som nybegynder og som øvet.
- Du gerne vil lære metoder til at varetage din egen styrketræning.
- Du ønsker at oparbejde sunde kost- og/eller livsstilsvaner i forbindelse med dit træningsforløb.
UDDANNELSE OG CERTIFICERINGER
- 2021: Kandidat i Idræt og Sundhed, Syddansk Universitet
- 2019: BSc i Idræt og Sundhed, Syddansk Universitet
- 2024: DIF og Dansk Vægtløftningsforbund, Træner 1
- 2023: Vanecoach Uddannelsen v. Morten Elsøe og Anne Gaardmand
- 2022: Styrk handlekraften med ACT-coaching v. Ida Thyrring & Tine Holst Agerskov
- 2021: Avancerede variationer af squat, bænkpres og dødløft v. Jacob Beerman, Maxer.dk, Odense
- 2021: Motion og styrketræning for gravide og nybagte mødre v. Kristian Bradsted, Odense
- 2020: CMS Danmark Olympic Weightlifting Coach Level 1, Danmark
- 2020: Styrkeløftkursus v. Jacob Beerman, Maxer.dk, Odense
- 2018: Boris Sheiko styrkeløftseminar, Trykkeriet, København
- 2017: Smertevidenskab v. Simon Kirkegaard, Odense
- 2016: CrossFit Copenhagen Trænerkursus
ERHVERVSERFARING
- 2022-nu: Personlig træner ved STYRK, www.Styrkmig.dk
- 2022-nu: Styrke coach v. CrossFit Odense.
- 2021-nu: Personlig træner v. NiklasMeier.dk
- 2021: Landstræner (Videreuddannelse af trænere på tværs af Danmark), DGI
- 2020-2021: Fysisk træner v. Bolbro Gymnastik Forening.
- 2020: Instruktør v. Odense Kommunes Motionstilbud
- 2016-2022: Træner v. Arca, Danmark.
- 2009-2013: Landsholdet i Karate, Danmark
Kontakt Morten direkte på: morten@styrkmig.dk