Mikkel Valgreen

Jeg er bosat i Valby med min kæreste og vores dejlige søn. Jeg har en kandidatgrad i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet, som jeg blev færdig med i 2019. Jeg har arbejdet som personlig træner siden 2016, først som studiejob og siden jeg blev færdig med at læse har det været min fuldtidsbeskæftigelse. Jeg er endnu ikke stødt på en træningsform, som jeg ikke bryder mig om, men styrketræning vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte.
 
Jeg hjælper personer med travle hverdage med at blive sundere, gladere og mere aktive. Det er vigtigt for mig, at mine klienter finder en balance mellem træning og resten af deres hverdag. Træning er fedt, men der en masse andre ting som også skal passes ind, så det kan blive et frirum, frem for en pligt. På den måde opnår man bedst muligt en glæde ved træning og et balanceret forhold til det at have en sund livsstil.
 
Jeg har efterhånden en rigtig stærk kombination af høj faglighed og en masse praktisk erfaring. Jeg har primært arbejdet med Hr. og Fru Danmark, som ønsker at blive sundere, tabe sig lidt og føle sig stærkere. Jeg har de seneste par år desuden arbejdet med personer som ønsker at komme smerter til livs og føle sig mere frie og bevægelige i egen krop.
 
Som din træner er det vigtigt for mig at pille træning ned fra en piedestal og få det hele afmystificeret lidt. Derfor vil jeg aldrig nøjes med at fortælle dig hvad du skal gøre, men også forklare hvorfor vi gør som vi gør. Hvis du ønsker det, vil jeg undervejs i et forløb lære dig så meget som muligt om træning og hvordan det hele kan tilpasses, så du er bedst muligt klædt på til at være selvkørende efterfølgende.
 
Jeg underviser desuden med stor glæde kommende personlige trænere på Fitness Institute, Danmarks førende personlig træner uddannelse.
 

Du skal vælge mig som din træner hvis:

  • Du gerne vil føle dig stærkere og mere bevægelig
  • Du gerne vil tabe kropsfedt eller bygge muskelmasse
  • Du gerne vil opnå en balance mellem træning og en hektisk hverdag

Erfaring:

2023 – nu: Personlig træner ved STYRK
2023 – nu: Selvstændig personlig træner
2020 – nu: Underviser ved Fitness Institute
2019 – 2023: Personlig træner v. Randløv Personlig Træning
2018 – 2019: Personlig træner v. ClausSloth.dk
2016 – 2017: Personlig træner v. Fitness World
 
Uddannelse:
2019: Cand.scient. Idræt og Sundhed
2017: Udlandssemester: Sports Coaching
2017: B.Sc. Idræt og Sundhed
Kurser:
2023: Precision Nutrition Lvl. 1
2021: Smertebehandler: Formidling og Bevægelse v. Smertefri Bevægelse
2019: Vægtløftningsseminar med Dmitry Klokov 

2016: Squat, Bænkpres & Dødløft v. Jacob Beerman, Maxer.dk

Kontakt Mikkel direkte på:
mikkel@styrkmig.dk

Indkøbskurv
Scroll to Top