Mia Korsholm

Jeg er som menneske nysgerrig. Nysgerrig på andre mennesker, bevægegrunde og muligheder. Jeg har i mit arbejde som sygeplejerske, personlig træner og coach arbejdet med mange forskellige mennesker, på mange forskellige steder i deres liv.

I mit arbejde, har jeg gentagne gange oplevet, hvordan jagten på sundhed kan være det der reelt spænder ben for, at den enkelte oplever sundhed, både fysisk og mentalt.

Som mor til to ved jeg, at intentioner ikke altid rækker, og at det kan være en udfordring at sætte sig selv på dagsordenen, men jeg ved også hvad det koster, når man ikke gør det.

I et coachingforløb hos mig, vil jeg hjælpe dig med at finde vejen til et sted, der virker for dig og det liv du lever. Du skal ikke laves om – du skal blot have flere strenge at spille på.

For én ting er sikkert – udfordringer, kriser og bump på vejen vil komme. Hvor hårdt de slår, afhænger ikke af rygrad, viljestyrke eller overskud. Det afhænger af, hvordan vi med de rette værktøjer mestrer de udfordringer vi uundgåeligt vil møde på vores vej.

Uddannelser og certificeringer

  • Master Coach ved Sofia Manning (under uddannelse)
  • Stifter af Fokus – personlig træning i privat center og sundhedscoaching.
  • Certificeret coach ved Sofia Manning
  • EREPS Certificeret personlig træner ved Træner Akademiet
  • Ernæringsrådgiver ved Probana og Københavns Universitet
  • Autoriseret Sygeplejerske
Du er velkommen til at skrive til mig på: Mia@styrkmig.dk

Lær Mia bedre at kende og lyt til det dybdegående interview med hende her:



Indkøbskurv
Scroll to Top