EP #92: Anne Sophie Helvind – Tomrummet efter fitness

Rundt om bordet: Anne Sophie Helvind og Michelle Lindop.

Hvad skal du være opmærksom på, inden du går all-in på ville ligne en fitnessatlet? Og hvorfor oplever mange et tomrum efter at have stillet op i en fitnesskonkurrence?

I 2015 stillede Anne Sophie (@lifebyannesophie på Instagram) og Michelle op i Danmarksmesterskaberne i bodyfitness, og i denne podcast taler de åbent om deres oplevelser på godt og ondt med afsæt i Michelles speciale, der netop handler om fitnesskonkurrencekulturen.

Formålet er at forstå, hvilken kultur det er, og hvordan den påvirker os.

Eksempelvis kommer Anne Sophie ind på hvordan blot det at tage ud at spise blev en kæmpe udfordring, og hvordan hun i lang tid slet ikke havde forholdt i sig til sin mæthedsfornemmelse. Og hvordan hun fandt ud af, at nu var tiden kommet til noget andet.

Michelle og Anne Sophie taler også om det tomrum, som mange fitnessatleter oplever efter en konkurrence, og hvordan deres træning og forhold til mad og krop ser ud i dag, hvor de ikke træner for at stille op.

Husk også at lytte til episode #48, hvis du vil høre nærmere om Michelles kandidatspeciale om fitnesskonkurrencer.

I denne episode får du blandt andet svar på:

  • Hvad er vigtigt at vide, inden man stiller op i en fitnesskonkurrence?
  • Hvad kræver det egentlig at se ud som en fitnessatlet?
  • Hvad fik Anne Sophie og Michelle til at indse, at træningen og maden fyldte for meget? Hvor er grænsen mellem dedikation og besættelse?
  • Hvordan har Anne Sophies forhold til træning ændret sig?
  • Hvordan så processen ud fra at spise restriktivt, til at spise mere frit? Var det bare en nem overgang uden udfordringer?

Følg Træningstimen på YouTube:

Nogle emner gør sig bare bedre på video end på podcast. Derfor kan du også følge med i Træningstimen på YouTube, hvor vi deler ud af træningsråd og tekniske tricks til dine øvelser. Følg med her.

Følg Træningstimen på Facebook:

Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her.

Giv os en anmeldelse!

Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes: https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2

Indkøbskurv
Scroll to Top