Rundt om bordet: Emma Kaalund, Mette Kragelund og Michelle Lindop.
Emma og Mette er trænere hos STYRK. Og så er de begge nybagte mødre – for 2. gang.
I denne episode snakker vi derfor om træningslivet efter man er blevet mor.
Hvad kan man forvente, hvis man overhovedet kan forvente noget? Hvordan kan man gribe træning an?
Vil det altid være et spørgsmål om at vælge mellem at prioritere barn eller træning, eller kan man nogle gange prioritere mor-rollen, ved også at vælge træningen til?
Hvorfor er det så vigtigt at have et fleksibelt mindset, hvis ikke træningen skal blive en stressfaktor?
Som trænende og kommende eller nybagt mor sidder du sikkert med en masse spørgsmål. Dem besvarer vi efter bedste evne i denne episode.
Der er ikke to (efter)fødselsforløb, der er ens, og der er ikke noget, der er skrevet i sten. Men i denne episode får du Emma og Mettes perspektiver, ud fra deres egen fortælling – og ud fra deres store erfaring med at arbejde med nybagte mødre og træning efter fødslen.
Lyt med og bliv klogere på træningslivet som mor.
FØLG TRÆNINGSTIMEN PÅ YOUTUBE:
Nogle emner gør sig bare bedre på video end på podcast. Derfor kan du også følge med i Træningstimen på YouTube, hvor vi deler ud af træningsråd og tekniske tricks til dine øvelser. Følg med her.
FØLG TRÆNINGSTIMEN PÅ FACEBOOK:
Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her.
GIV OS EN ANMELDELSE!
Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes: https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2