Daniel Hyldgaard

Jeg er fascineret og inspireret af den menneskelige krops fysiske formåen, herunder hvor stor en udvikling den kan gennemgå med de rette redskaber. Min fornemmeste opgave som træner er at møde mine klienter i øjenhøjde og skabe rammerne for optimal fremgang, hvad enten det gælder muskelopbygning, fedttab eller generelt mere energi i dagligdagen. Vedvarende vaneændringer vil altid være et slutmål for alle mine forløb, så mine klienter hurtigst muligt bliver uafhængige af mig og kan stå på egne ben.

En aktiv livsstil er for mig forbundet med velvære, hvad enten det gælder styrketræning, MTB eller svømning. Netop denne aktive livsstil er et centralt omdrejningspunkt i min egen hverdag, hvor jeg udover at arbejde som personlig træner også arbejder som højskolelærer på Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg. Her træner jeg blandt andet politiaspiranter til den fysiske optagelsesprøve.

Uddannelser og certificeringer

  • Professions bachelor som lærer (idræt som undervisningsfag)
  • Certificeret personlig træner (EREPS 4 – European Register of Exercise Professionals)
  • Precision Nutrition Level 1 certification
  • Hypertrofi- og vægttabsseminar med PdD. I Nutrition Sciences, Dr. Layne Norton.
  • FP Education summer training-camp 2016
  • Certificering i fedtprocentsmåling FP Education

Kontakt Daniel direkte på: dh@styrkmig.dk

Indkøbskurv
Scroll to Top