Sune Lyngaard Sibo

Jeg hedder Sune Lyngaard Sibo, og træning har været en stor del af mit liv, lige siden jeg var gammel nok til at melde mig ind i et fitnesscenter. Dengang handlede det ærligt talt mest om at se godt ud for det modsatte køn. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det at bevæge kroppen og presse mig selv gennem styrketræning gav mig langt mere end udseendet: det gav mig større velvære, mere energi og en generelt bedre hverdag – og så lod det mig performe meget, meget bedre i min sport.

Min interesse for styrketræning er kun vokset med årene. Allerede i gymnasiet begyndte jeg at fordybe mig i træning og lærte så meget som muligt på egen hånd. I dag læser jeg Idræt & Sundhed på Syddansk Universitet med studieretningen Fysisk Aktivitet og Sundhed, hvor jeg fortsat udvikler min viden – og sideløbende videreudvikler jeg mig hos STYRK sammen med resten af de dygtige trænere. Jeg brænder for at hjælpe andre med at blive stærkere og sundere og finde mere glæde ved træning.

Min baggrund er primært inden for styrketræning, men også inden for sportens verden gennem amerikansk fodbold, hvor jeg blandt andet har været til U17- og U19-landsholdscamp og spillet en sæson på kontrakt i Spanien hos Alicante Sharks. Den erfaring gav mig en stor interesse for styrke, performance og meget konkret, målrettet udvikling.

For mig handler god træning om at møde dig dér, hvor du er. Sammen skaber vi et forløb, der passer til dine mål, udfordrer dig på det rette niveau og giver dig succesoplevelser undervejs – uanset om du dyrker en sport og skal mærke forskellen, som jeg selv gjorde, eller hverdagen med børn og familie er din bane. Vi finder den rette vej for dig.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at nå dine mål.

Du skal vælge mig som din træner, hvis du…

  • Vil have en træner, der møder dig dér, hvor du er, uanset dit niveau.
  • Ønsker at blive stærkere og skabe resultater, der holder på lang sigt.
  • Ønsker evidensbaseret træning kombineret med praktisk erfaring.
  • Sætter pris på en træner, der virkelig motiverer dig, når du selv synes, det er svært.
  • Er klar til at arbejde for dine mål og forventer en træner, der gør det samme.

Uddannelse & erfaring

  • 2024–2027: Bachelor i Idræt & Sundhed, Syddansk Universitet
  • 2026: Grundkursus i personlig træning v. Niklas Meier
  • 2025–2026: Personlig træner v. Claus Sloth
  • 2023: Kontraktspiller hos Alicante Sharks (Spanien)
  • 2019–2023: Amerikansk fodbold med deltagelse på U17- og U19-landsholdscamps

Kontakt Sune direkte på: sune@styrkmig.dk

Scroll to Top