Michael Vestergaard

En sund og bæredygtig tilgang til træning

For mig handler træning om meget mere end blot fysisk præstation og udseende. Jeg tror på, at en sund tilgang til træning skal skabe balance – hvor kroppen styrkes, uden at det går ud over den mentale trivsel eller den langsigtede sundhed. Med min erfaring fokuserer jeg på at skabe en træningsplan, der tager højde for den enkelte kundes individuelle behov og livssituation, så vi sammen kan opbygge vaner, der holder hele livet. En bæredygtig træningstilgang betyder, at vi lytter til kroppen og arbejder progressivt – for at sikre resultater og en sund krop, der kan holde hele vejen.

Min tilgang til træning handler om at skabe tryghed og udvikling. Jeg lægger stor vægt på teknik og skadesforebyggelse, samtidig med at vi bygger både fysisk og mental styrke. Jeg arbejder med at fjerne de mentale forhindringer, der står i vejen for, at du kan nå dine mål. Ved at guide dig til at udføre øvelser korrekt og med den rette intensitet skaber vi de bedste betingelser for, at du når dine mål på en sikker og effektiv måde. Vi arbejder med realistiske, målbare og meningsfulde mål samt en plan, der passer til dine ønsker og dit niveau – så din træning ikke kun bliver effektiv, men også motiverende og tilpasset din hverdag. Det hele foregår med fokus på medbestemmelse, så det er dine ønsker, der kommer i førersædet.

En vigtig del af min tilgang er visualisering, som hjælper dig med at optimere din træning både mentalt og fysisk. Ved at forestille dig bevægelserne, før du udfører dem, skaber vi en stærkere forbindelse mellem hjerne og muskler, hvilket forbedrer teknik, præcision og kropskontrol. Visualisering er også et kraftfuldt redskab til at overvinde mentale barrierer, øge selvtilliden og forbedre præstationen i træningen. Jeg guider dig i, hvordan du aktivt kan bruge denne teknik, så du får mest muligt ud af dine træningspas – både i og uden for træningslokalet.

Uddannelse & erfaring

  • Mental- og fysisk træner i VFF
  • Mentaltræner AaB
  • Level 2 snowboard instruktør
  • Bachelor I sports science AAU
  • Gæstevært på Podcasten: Træningstimen
  • AAU Sports science ambassadør til ”Idrætsmødet”

Kontakt Michael direkte på: Michael@styrkmig.dk

Indkøbskurv
Scroll to Top