Kristian Bradsted

Mit navn er Kristian Bradsted, men bliver også kaldt farmand, bl.a. fordi jeg er alderspræsident i Styrk Odense.

Jeg er uddannet cand.scient. i Idræt & Sundhed ved Syddansk Universitet – et sted jeg fortsat er tilknyttet, men nu som ekstern lektor, hvor jeg underviser idrætsstuderende i målrettet træning.

Jeg har arbejdet med at vejlede og træne andre i snart 2 årtier, og igennem årene har jeg haft fornøjelsen af at hjælpe alt fra eliteatleter til Hr. og Fru Danmark. De senere år har jeg dog specialiseret mig i den kvindelige træningsklient, hvor særligt graviditets- og efterfødselstræning er mit store interesseområde.

Måske har du stødt på MORtion, som jeg startede i 2020. Gennem MORtion underviser jeg andre trænere, fysioterapeuter og jordemødre i træning til den vordende og den nybagte mor.

Jeg lægger stor vægt på ”personlig” i personlig træning. Det betyder at du er omdrejningspunkt, når træningen skal tilrettelægges og tilpasses.

Hos mig får du et højt træningsfaglig niveau, mange års erfaring og en nærværende træner, der kan skabe tryghed omkring træningen – både når den skal startes op og når der skal sættes nye personlige rekorder. 

Du skal vælge mig som din træner:

  • Hvis du vil lære at træne og tilpasse træningen ud fra dine behov og din livssituation.
  • Hvis du ønsker at føle dig stærkere og sundere.
  • Hvis du er gravid eller nybagt mor og usikker på hvordan du griber din træning an.

UDDANNELSE

  • 2010: Kandidatgrad i Idræt & Sundhed, Syddansk Universitet
  • 2007: Bachelorgrad i Idræt & Sundhed, Syddansk Universitet
  • 2017: Dan John styrketræningsseminar, Strong4Life, Odense.
  • 2012: Kettlebell træning ved Steve Maxwell, Oslo Kettlebell Klub
  • 2012: Kropsvægtstræning ved Steve Maxwell, Oslo Kettlebell Klub
  • 2003: Sergent ved kamptropperne i Forsvaret, Oksbøl kaserne

ERFARING

  • 2024-nu: Personlig Træner ved Styrk i Odense
  • 2020-nu: Stifter og underviser ved MORtion
  • 2014-nu: Ekstern lektor ved Institut for Idræt & Biomekanik, Syddansk Universitet
  • 2011-2022: Selvstændig personlig træner og træningsfaglig underviser
  • 2010-2014: Centerleder og personlig træner i Søndersø Fysioterapi & Fitness
  • 2008-2011: Chefinstruktør og personlig træner ved CCS Training Center
  • 2007-2008: Træningsinstruktør ved Syddansk Universitet, Odense

Kontakt Kristian direkte på: Bradsted@styrkmig.dk

Indkøbskurv
Scroll to Top