Emilie Vonsild Schou

Min krop har altid været mit vigtigste redskab – først som elitedanser og i dag som fysioterapeut, underviser og træner. Dansen gav mig disciplin, kropsbevidsthed og glæden ved bevægelse. Da vedvarende hofte- og lændeproblemer senere førte mig til styrketræningen, opdagede jeg for alvor træningens superkraft: en krop, der blev stærkere og mere modstandsdygtig, færre smerter og et vigtigt mentalt frirum.

Den erfaring er blevet fundamentet for min tilgang som træner. Træning skal ikke kun gøre dig fysisk stærkere, men også give dig mentalt overskud. Hos mig handler et forløb derfor ikke kun om performance og kilo på vægtstangen, men i lige så høj grad om selvtillid, energi og glæde ved bevægelse. Træning behøver hverken være avanceret eller perfekt – den skal være bæredygtig, meningsfuld og tilpasset den enkeltes ønsker og motivation.

Jeg har altid været en stor sundheds- og træningsnørd, og det er netop denne nysgerrighed og passion, der driver mig i arbejdet med at hjælpe mennesker til bedre at forstå deres krop og finde styrke gennem bevægelse. I de senere år har jeg specialiseret mig inden for moderne smertevidenskab, psykosomatik samt smerte- og stresshåndtering. Det betyder, at jeg møder mine klienter dér, hvor de er – uanset om målet er at bryde en ond cirkel med smerter, tage træningen til næste niveau eller finde balance i en travl hverdag.

Mit mål er at hjælpe mennesker med at blive den bedste version af sig selv – både fysisk og mentalt. For mig er træning et redskab til at stå stærkt hele livet, og jeg glæder mig til at hjælpe dig med at finde din styrke.

 

Erhvervserfaring

  • Træner og behandler, STYRK Aarhus (2025–nu)
  • Fysioterapeut og indehaver, FlowFysio Aarhus (2025–nu)
  • Sundhedsfaglig konsulent/behandler, Prescriba A/S (2025–nu)
  • Pilatesinstruktør, FitnessX (2025–nu)
  • Fysioterapeut, Risskov Fysioterapi (2025)
  • Fysioterapeut, Psykiatrien Skejby (2022–2025)
  • Holdinstruktør, Fitness World (2017–2021)

Uddannelse og kurser

  • Træningsprogrammer v. Jacob Beermann (2025)
  • Pilatesuddannelsen v. TROMBORG Pilates- og yogastudio (2025)
  • Adult Sensory Profile v. SPI-Consult (2023)
  • Insula – mental sundhed, mobilitet og manuel behandling, v. Pernille Thomsen (2022)
  • Smertebehandler: Formidling og bevægelse, v. Smertefri Bevægelse (2021)
  • Fysioterapeut, VIA University College (2018–2021)
  • Holdinstruktør, Fitness World Academy (2017–2018)

Kontakt Emilie direkte på: Emilie@styrkmig.dk

Indkøbskurv
Scroll to Top